Profil

Radio FRIHED er en positiv nærradio
i københavnsområdet.

Vi sætter fokus på forbedringer af livskvalitet, uddannelse, spiritualitet, kultur, menneskerettigheder, sundhed og miljø.

Navnet Radio FRIHED er ikke tilfældigt valgt.
Frihed til at blive hørt og mulighed for at kunne fremlægge sit synspunkt uden at blive afbrudt af en journalist, publikum eller en opponent, er den væsentligste forskel på stilen i Radio FRIHED og de gængse, overfladiske High Speed radiostationer.

Vi søger ikke kontroversen men retter hellere opmærksomheden mod personlige erfaringer og problemløsninger gennem vore gæster og emnevalg.

På Radio FRIHED prioriterer vi information frem for sensation.

Vores interview-stil er baseret på udfordring frem for angreb.

Måske netop derfor finder du flere åbenhjertige og personlige interviews med lokale politikere, initiativtagere og kunstnere
på Radio FRIHED, end du ellers er vant til.

Share

Comments are closed.